Vi anvender markedets mest præcise håndholdte 3D-scanner, Zeiss T-Scan Hawk 2, til at indfange komplekse geometrier med en præcision på 0,02 mm. For større konstruktioner, maskinrum og lagerhaller anvender vi Faro Focus rumscanneren, der hurtigt og nøjagtigt kortlægger store rum. Ved at kombinere flere scans kan vi dække emner, rum og anlæg på over 100 meter.
Resultatet er en komplet digital tvilling af dit emne: punktskyer, mesh-modeller, STL- eller STEP-filer klar til brug i CAD, FEM-simulering eller direkte produktion. Reverse engineering giver dig adgang til den eksakte geometri af komponenter, der ingen tegninger har, uanset om formålet er reparation, videreudvikling eller dokumentation.
Hvad kan vi scanne?
Fra små præcisionsemner på få centimeter til store industrianlæg og komplette bygningsstrukturer. Teknologien egner sig til:
- Reservedele uden eksisterende dokumentation
- Slitage-kontrol og kvalitetssikring mod original CAD-model
- As-built dokumentation af installationer og anlæg
- Grundlag for FEM-simulering og statiske beregninger
- Udgangspunkt for redesign og optimering
Hurtigere adgang til nøjagtig 3D-data
Vi laserscanner komponenter op til otte meter og håndterer problematiske overflader som reflekterende, sorte og organiske former. Resultatet integreres direkte med CAD, beregninger og produktionsdesign, så du undgår manuelle mellemled og får en sammenhængende digital kæde fra måling til færdigt produkt.
Sikker digital registrering
Med en digital tvilling af dit objekt har du permanent adgang til at sammenligne, verificere og referere gennem hele produktets levetid. Vi leverer as-built dokumentation, der gør renovering, tilpasning og myndighedsgodkendelse enklere.
Metrologisk præcision
Vores udstyr er verificeret efter ISO 10360 med en volumetrisk nøjagtighed på 0,02 mm + 0,015 mm/m.